”Hvor er du far?”

”Hvor er du far?”
11. august 2019 Nikolaj Boffy

”Hvor er du far?”

 

Sidste år gav jeg et indblik i min søgen på min ukendte far.

I dette indlæg deler jeg, hvad der er sket siden og hvilke tanker jeg har gjort mig. Inden du går i gang med dette indlæg, kan du med fordel læse mit indlæg fra forrige år. (https://nikolajboffy.com/om-at-kende-sine-roedder-og-manglen-paa-samme/)

En vild oplevelse

Oplevelsen med henvendelsen til min formodede er en af de oplevelser, jeg aldrig glemmer. Alle tankerne op til, spændingen mens jeg formulerede en besked til ham, og skuffelsen over at DNA-testen var negativ. Det var samtidig også en af de oplevelser, der har bygget et ekstra lag på min selvtillid fordi, at jeg er så stolt af, at jeg gjorde det. En af de måder man bygger selvtillid på, er jo netop ved at gøre det, som man frygter eller er bange for.

Efterfølgende er tankerne gået på, hvad pokker jeg så skal gøre i min søgen eller om jeg overhovedet skulle gøre noget. Det er ikke fordi, at det er et kæmpe trauma, at jeg ikke kender min far. Men min nysgerrighed er virkelig stor, og den er så stor, at jeg ikke bare kan lade det ligge.

Samtalerne med min mor

Når jeg skriver om min far, eller min mors og min historie, sker det aldrig uden en række samtaler med min mor. Samtaler hvor vi taler om dengang, hvor jeg mærker efter, hvordan hun har det med den del af vores historie, og hvad hun egentlig synes om, at hendes søn har et behov for at skrive om det, hvor alle kan læse med.

Min mor og jeg har et fantastisk forhold. Et forhold som jeg er dybt taknemmelig for, og jeg har lært meget af hende. Især om at anerkende mennesker og både at vise og have forståelse for, at andre kan have det svært. Kort sagt så elsker jeg min mor af hele mit hjerte, og der er meget, hvor jeg har spejlet mig i min mor.

Vi er også forskellige, og hvor jeg har et behov for (og lyst til) at udtrykke mig i mine indlæg eller på sociale medier, så er min mor meget mere privat. Hun vil faktisk hellere være lidt anonym. Derfor har det også været vigtigt, at vi netop har haft nogle gode snakke.

En terapeutisk effekt og at dele tanker som mand

Samtalerne med min mor og disse indlæg har på en måde haft og har stadig terapeutisk effekt på mig. Det er en af forklaringerne på, at jeg deler mine oplevelser. En anden forklaring er, at jeg har et behov for at være åben omkring de tanker, som mænd går med. Mange vil nok kunne nikke genkendende til, at mænd har det med at holde deres følelser og tanker for sig selv, og det er også det, som jeg oplever hos mange af mine mandlige klienter. Vi mænd har det med at gå i vores huler og gruble over tingene uden, at vi deler dem. Det vil jeg gerne være med til at gøre op med og forhåbentligt hjælpe andre, der står i en lignende situation. Det er sundt at dele vores tanker og følelser med andre, og indimellem trænger vi alle til, at få tømt ud i vores hoved.

Noget som psykologien ikke er i tvivl om er, at det er godt for et barn med rollemodeller. For mig har det været min mor og hendes evne til at klare alt med få midler, samt min afdøde Oldefar som var lidt af en helt for min mor, og som også blev det for mig. Min oldefar var som tillidsmand en, der altid kæmpede for arbejdernes rettigheder på Nakskov Skibsværft. En mand der satte andre før sig selv.

’Sporløs’ og ny DNA-test  

Da oplevelsen med den negative DNA-test var kommet lidt på afstand, begyndte der at spire en række nye tanker. Skulle jeg melde mig til Sporløs, skulle jeg opsøge slægtsforskere eller skulle jeg prøve My Heritage DNA-test. Sidstnævnte skal jeg nok forklare lidt mere om længere nede, hvis du ikke allerede kender til det.

Sporløs virkede som en oplagt mulighed. Jeg har altid syntes, at det er et underholdende, rørende og meget meningsfyldt program. Men hvordan pokker skulle de kunne finde min far? Den anden potentielle biologiske far var en fransk turist, som min mor ikke kender navnet på, eller ved mere om. Der er altså ikke meget information at gå ud fra, og måske er det lige sporløst nok til selv Sporløs ?

Min mor var ikke glad for idéen med Sporløs. Min deltagelse i For lækker til love havde på en måde opbrugt lysten til at se hendes søn i yderligere et tv-program. Det var helt fair, og jeg kan sagtens forstå hende. Når jeg mærker efter i maven, virker det heller ikke som den rigtige måde at følge min nysgerrighed på. Eller jeg ved det faktisk ikke, det er helt ærligt en af de ting, som kan være rigtig svært at mærke. Den idé må derfor stå lidt i det uvisse.

Ny DNA-test

My Heritage DNA-test har været voldsomt eksponeret på de sociale medier og almindeligt tv med reklamer for deres DNA-test.  Testen giver svar på, hvilke områder i verden dine gener stammer fra og den kan linke dig op med andre, der har taget testen, hvor der er et match.

Det var overraskende let at både bestille testen, sende den retur og få svarene. Dog skal man forvente en god måneds ventetid. Men ellers kan jeg altså godt anbefale den proces. For det meste kører de tilbud på testen (omkring 500kr), og for mig var de penge godt givet ud.

Hvor er jeg fra og en masse uafklarede spørgsmål?

Som du kan se på billedet nedenunder, er jeg ifølge testen overvejende Nord- og vesteuropæisk og skandinavisk. Men over 30% af mine gener kan stamme fra Østeuropa, og det gør mig på mange måder kun endnu mere nysgerrig.

Hvis min far var en fransk turist, ville det så ikke kunne ses i testen? Havde den mand, jeg opsøgte sidste år overhovedet lavet testen på sig selv? Det sidste håber jeg naturligvis, at han har, og der rækker sig 100 andre spørgsmål, hvis det ikke skulle have været tilfældet. Men du kan sikkert nok forstå, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål.

En blindgyde

Uanset hvad har jeg ramt lidt af en blindgyde. Blindgyden er ikke fyldt med sorg og fortvivlelse, for det ville kræve, at jeg var ked af, hvor jeg er i dag, og det jeg heldigvis ikke. Jeg er hamrende taknemmelig for den kærlighed min mor har givet mig, og jeg ved, at hun gjort alt i sin magt for at give mig den bedste start på livet. Derudover har Caroline og jeg en lille datter på vej, og jeg glæder mig til at starte vores familie sammen. Der er meget at være taknemmelig for.

Hvorfor er det så vigtigt at kende sig selv, og hvad har det egentlig betydet for mig at vokse op uden en far?  

Det at kunne spejle sig i begge forældre, kan have en stor betydning. Jeg har støvsuget nettet for artikler, blogs m.m. for hvilken betydning, det har for en mand at vokse op uden kendskabet til sin far eller at vokse op uden en faderolle i sit liv. Det kan der læses meget om, skal jeg hilse at sige.

Uden at lege lommepsykolog, så er nogle af de typiske konsekvenser, som jeg også kan genkende ved mig selv f.eks. et behov for at være god nok, at blive anerkendt og kampen for hele tiden at vise mine omgivelser, at jeg fandeme knokler.

Rigtig mange af de karakteristika, man kan læse om, kan jeg genkende. Der er også rigtig mange gode historier om mænd med denne type opvækst, der ender med stor succes. Succes der kommer af, at de kæmper hårdt, og har en evne til at rejse sig gang på gang efter nederlag. Den overbevisning støtter jeg mig ved.

Hvad så nu?

Det handler ofte om at vælge sine kæmpe her i livet, og det handler især om at være bevidst om, hvad vores tid skal bruges på. Græsset gror mest der, hvor du vander det, og den analogi kan i høj grad kobles på vores eget liv.

Min søgen efter min far er lagt på hylden på ubestemt tid.  Der er så mange ting i vores liv, der er meget vigtigere i øjeblikket. Vi er ved at starte vores egen lille familie, min mor glæder sig til at være farmor og jeg kan ikke vente med at holde vores lille prinsesse i armene.

Derfor vil jeg i stedet bruge tid på at undersøge mit eget stamtræ. Der er en del ”sorte huller”, hvis jeg går længere tilbage end min oldefar, og jeg er virkelig nysgerrig på, hvor pokker ”Boffy” stammer fra. Om jeg nogensinde finder min far må tiden vise.

Indtil da vil jeg vandet græsset lige her, hvor jeg er nu.

 

Hvis du læste med så langt, så tak fordi du læste med og skriv endelig en kommentar til mig, hvis du har nogle spørgsmål eller selv har stået i tilsvarende situation. Det vil kun gøre mig glad ?

Nikolaj