Rollen som far

Rollen som far
30. oktober 2019 Nikolaj Boffy

Rollen som far

Uanset om man er kommende mor eller far, så er der et hav af tanker, der melder sig undervejs i løbet af graviditeten.

For os handlede det i starten mest om, hvilket køn det nu blev. Carolines store ønske var at få en pige, og mit ønske var, at det blev en dreng. Den simple forklaring er, at det for første er meget normalt, at man som køn forholder sig mest til at få sit eget køn. Det er bare lettere at forestille sig som mand at få en dreng, du kan lave drengeting med – og omvendt med piger.

For vores begges vedkommende var der også en række andre tanker, der bød sig på. Vi var nemlig også nødt til at forholde os til det faktum, at jeg er biologisk far til et barn fra et tidligere forhold.

 

Min egen lille familie

Igennem min opvækst var en af de ting, jeg drømte om, at jeg en dag selv kunne begynde at skabe min egen familie.

Jeg er selv vokset op alene med min mor, og indtil for 5 år siden var vi et lille trekløver bestående af min mor, mormor og jeg. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan det at vokse op alene med sin mor har haft en stor betydning for mig, og også skrevet om hvordan jeg selv har søgt efter min egen far – uden held. (LÆS HER: https://nikolajboffy.com/hvor-er-du-far/)

Familie er et stort tema for de fleste. For nogen ubevidst fordi de vokser op i større familier, hvor man nærmest ikke kan få et ord indført juleaften og for andre mere bevidst fordi, at de undervejs mister familiemedlemmer, eller som jeg vokser op i mindre familier. For vores vedkommende betød tabet af min mormor også, at vi jo mistede 1/3 af vores familie og kun var 2 tilbage.

Drømmen om at skabe en familie har efterhånden været der så længe, jeg husker tilbage. Den drøm har været en drivkraft for mig, men den har også været en kilde til irrationelle beslutninger. I dag er det heldigvis et velovervejet valg og en følelse af uendelig kærlighed, der nu gør, at Caroline og jeg skal have vores første barn sammen.

Faderrollen og ansvar

For mig har de fleste tanker i forbindelse med graviditeten knyttet sig til rollen som far og det ansvar, der nu følger med. Særligt for vores datter, men i allerhøjeste grad også for Caroline.

Der er kæmpe forskel på mængden af tilgængelig læsestof for mænd og kvinder. En af de ting der virkelig har overrasket mig er f.eks., hvor meget ”fremmede” piger deler med hinanden i terminsgrupper på Facebook. Caroline har vist meget af det, der bliver slået op, og jeg er nogen gange målløs over, hvor private ting der bliver delt i de grupper. En af fordelene er, at man som kvinde får adgang til en stor mængde af andre kvinders tanker og derfor hurtigt kan søge råd og vejledning.

Som mand er det straks anderledes. Vi taler om det på arbejdspladsen med andre mænd, men det er jo sjældent de store følelser, der bliver delt. Der er ingen, som i overhovedet ingen, tvivl om at kvinder gennemgår meget i en graviditet. Det bliver man for alvor klar over som kæreste til en gravid pige. Men det gør man jo også som mand.

At bygge rede

For mit vedkommende startede graviditeten med en kæmpe trang til at sikre stabile rammer for os. Der blev etableret fælleskonti, fælles husopsparing og en lang række andre meget praktiske ting, som alle var relateret til en fælles fremtid. Noget som jeg kan læse mig frem til, er ret normalt for mænd. Vi går simpelthen i gang med at bygge rede. Heldigvis havde vi allerede inden graviditeten skrevet under på en større lejlighed  i Charlottenlund, og set i bakspejlet var det virkelig heldigt.

“Caroline har gjort meget ud af indrette Noelles pusleplads, og jeg er vild med alle de små detaljer. De små ting der bliver tilføjet hele tiden er med til at drømmen kommere tættere på.”

Hvad vil det sige, at være en far?

Jeg har haft mange tanker om faderrollen. Hvilken far jeg gerne vil være, og hvilken kæreste jeg gerne vil være for Caroline. Jeg ved, at jeg gerne vil være en kærlig far. En far der lytter, og en far som man kan tale med og søge råd ved.

Hverken Caroline eller jeg har en forestilling om, at det bliver let eller smertefrit at blive forældre, så på den måde er vi trods alt forventningsafstemt med, at det her er noget, vi gør fordi, at vi har en fælles drøm om fremtiden. En fælles drøm om at skabe et hjem fyldt med kærlighed.

Men hvordan pokker er man egentlig en far, når man ikke har haft en far at spejle sig i? Selvom jeg har klare tanker om, hvordan jeg vil være som far, så kan jeg ikke lade være med indimellem at blive ramt af tvivl. En tvivl der kan være svær at sætte ord på. Noget jeg har mærket i gennem de senere år er, at jeg kan mærke en forskel på mig og de kammerater eller kolleger, jeg møder, der har haft en tydelig far eller faderfigur i deres liv. Den del må jeg lære på egen hånd, og heldigvis kan jeg glæde mig over, at der er nogle mænd i Carolines familie, som jeg synes er utrolig inspirerende i forhold til, hvad jeg selv ser som en stærk, beskyttende og god faderrolle.

Et barn fra et tidligere forhold

Caroline og jeg lærte at kende hinanden som kolleger. Det læste du måske i mit forrige indlæg [LÆS HER: https://nikolajboffy.com/abort-baby-og-nyt-hjem/]. Som kollega lærte Caroline mig at kende for den jeg er, og hun fik også at vide efter ganske kort tid, at jeg er far til et barn fra et meget kort forhold. Et barn jeg ikke har haft kontakt med, og som jeg har valgt at holde privat – men ikke hemmeligt. Dem omkring mig i form af nærmeste venner og kolleger har altid kendt til denne del af mig. Men på de sociale medier har det været et emne, som jeg har holdt privat. Ikke for at fremstå bedre eller for at frakende mig ansvar, men fordi det er en ekstrem privat del af mig, og en del der på mange måder gør rigtig ondt.

 

En nødvendighed at tale om det  

Hvordan det vil påvirke os i fremtiden, at jeg er biologisk far til en pige fra et tidligere forhold, har hverken Caroline eller jeg svaret på. Vi har talt om det mange gange, og fælles for os begge er, at vi åbne for, at hun kan lære mig og os kende. Det har været vigtigt for os begge, at der ikke skulle være nogen tvivl hos dem, der følger med hos mig, eller dem som kender os, at det her er noget, vi taler om, forholder os til og ikke bare negligerer. Men det er også et utrolig svært emne. Svært fordi der ikke er nogen kontakt og svært fordi, at alt vores fokus er på vores kommende roller som mor og far for Noelle.

Selvom det er et svært emne, har vi prioriteret at snakke meget om dét og potentielle scenarier, for sådan er vi som par. Vi er ikke altid enige, og vi skændes indimellem som så mange andre par. Men vi kan altid tale om svære emner, og vi har en stor forståelse for hinandens personligheder og ikke mindst for de begivenheder, der hver især har formet os til dem, vi er i dag. For mig er det ekstremt vigtigt i et forhold, og det en af de mange årsager til, at jeg er så forelsket i Caroline.

Jeg er klar!

Jeg er så klar, som man overhovedet kan være til at blive far. Hver dag går jeg og glæder mig mere og mere til, at jeg kan kalde mig far! At jeg får ansvaret for noget, der er meget større end mig selv og at det første skridt på vejen til at blive en familie, er lige rundt om hjørnet. Jeg glæder mig til, at min mor endelig kan kalde sig farmor, og at hun får lov mulighed for at følge mig som far. Det er jo også en forvandling for hende. Hun bliver farmor, og hun ser sin søn blive far. Hun bliver den bedste farmor i hele verden.

Manglende søvn og alt det andet der følger med en nyfødt, kan bare komme an. Jeg ved ikke, hvad der præcis rammer mig, men jeg ved, at jeg tager det hele med.

 

Nikolaj